Colin Todd: Vi manglede professionalisme
Randers FC måtte lørdag eftermiddag nøjes med et point i 2-2-udekampen mod oprykkerne fra Viborg FF. Randrusianernes træner, Colin Todd, er ikke ovenud tilfreds med det resultat i sæsonpremieren i Superligaen.
- Vi vidste, det ville blive svært at møde et oprykkerhold på deres hjemmebane. I de første 20 minutter var vi under et gevaldigt pres, som vi måske havde forventet på forhånd. Men efterhånden fik vi styr på vores spil, og vi fik et meget flot mål ved Ronnie Schwartz, siger Colin Todd.
Kronjyderne var foran to gange i kampen, men de lyseblå formåede altså ikke at lukke kampen. Colin Todd skyder skylden på manglende koncentration.
- I anden halvleg kontrollerede vi spillet, men vi var for sløsede i de situationer, hvor vi lukkede mål ind. Til sidst i kampen manglede vi noget kølighed og noget professionalisme, og vi fik ikke lukket kampen, siger Colin Todd og tilføjer:
- Jeg er tilfreds med mange af kampens aspekter, men jeg er naturligvis skuffet over resultatet. Vores spil og vores tilgang til kampen er jeg tilfreds med, men vi var for dårlige i afgørende situationer. Vi burde have lukket kampen, siger træneren.
I næste runde skal Colin Todd og co. forsøge at rejse sig, når OB kommer på besøg i Randers. Til den kamp kan den mod Viborg karantæneramte Mads Agesen få sin debut for Randers.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde