Colombia-stjerne antyder: Falcao skifter til Chelsea
Meget tyder på, at Chelsea er tæt ved at hente angriberen Radamel Falcao i sommerens transfervindue.
Chelsea-spilleren Juan Cuadrado mere end antyder, at angriberen Radamel Falcao bliver en af holdkammeraterne i London-klubben i den kommende sæson.
Cuadrado, som i forvejen spiller sammen med Falcao på det colombianske fodboldlandshold ved det igangværende Copa America, overraskede de fremmødte journalister ved at afsløre det mulige skifte.
- Det bliver vigtigt at have en holdkammerat som ham i klubben (Chelsea, red.), men nu koncentrerer jeg mig om Copa America, og jeg vil hellere snakke om det andet senere, siger Cuadrado.
Falcao er anfører for Colombia og var udlejet fra Monaco til Manchester United i hele sidste sæson uden den store succes. United har meddelt, at klubben ikke ønsker at udnytte en købsoption på Falcao.
Colombias landstræner José Pekerman, som sad ved siden af Cuadrado ved pressemødet, bekræftede Falcaos kommende arbejdsgiver.
- Sig, du er glad. Jeg er sikker på, at I vil hjælpe hinanden og udrette store ting, siger Pekerman henvendt til Cuadrado.
Engelske medier har allerede skrevet om, at Falcao skifter til de engelske mestre på en etårig lejeaftale, og Chelsea-manager José Mourinho har da også talt varmt om angriberen.
Falcao scorede blot fire mål i 29 kampe for Manchester United i den forgangne sæson.
Colombia, som tabte 0-1 til Venezuela i åbningskampen, møder Brasilien natten til torsdag dansk tid ved Copa America.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde