Primoz Roglic, som her ses i den gule trøje på vej op ad den sidste stigning på onsdagens kongeetape, forsvarede føringen i Tour de France. Foto: Kenzo Tribouillard/Ritzau ScanpixKenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Det endte med at blive en flot afslutning på 17. etapes sidste stigning, hvor Miguel Ángel López var stærkest.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Miguel Ángel López (Astana) vandt 17. etape i Tour de France, som på forhånd var udråbt til løbets kongeetape.
Colombianeren stak af sted på den sidste, hårde stigning og kom i mål 15 sekunder foran Primoz Roglic (Jumbo-Visma), som bevarede den gule trøje.
Roglic udbyggede tilmed sin føring i den samlede stilling ned til Tadej Pogacar (UAE), som på andenpladsen er 57 sekunder efter sin slovenske landsmand.
Til gengæld overtog Pogacar den prikkede bjergtrøje.
Som ventet skulle det hele afgøres på den sidste stigning på 21,5 kilometer op til mål.
Annonce
På det tidspunkt var Nairo Quintana (Arkea-Samsic) blevet smidt af favoritgruppen, og ude foran lå tre ryttere som rester fra dagens tidlige udbrud.
Ved bunden af den frygtede opkørsel til Méribal Col de la Loze var Julian Alaphilippe (Quick-Step), Richard Carapaz (Ineos) og Gorka Izagirre (Astana) dog kun omkring to minutter foran feltet.
Carapaz var den, der holdt længst og havde 40 sekunders forspring med fire kilometer til toppen.
Men drømmen om at holde hjem til en stor etapesejr virkede som utopi for sidste års Giro d'Italia-vinder.
Der blev samling kortvarigt en kilometer senere, og så kørte López ret hurtigt kontra og fik på de sidste kilometer held med at skabe et hul ned til Roglic og Pogacar.
Mens de to slovenere fortsat indtager de to øverste podieplaceringer, er López med onsdagens præstation ny mand på tredjepladsen. Han har 1 minut og 26 sekunder op til Roglic.
Richie Porte (Trek), som længe hang godt med favoritterne, er placeret på en samlet fjerdeplads med 3 minutter og 5 sekunder til den gule trøje.
Rigoberto Urán, som indledte etapen på en tredjeplads, var onsdagens helt store taber, og han er nu røget ud af top-5.
Ny nummer fem er Adam Yates, han har 3 minutter og 14 sekunder op til Roglic.
Miguel Ángel López (Astana) vandt 17. etape i Tour de France, som på forhånd var udråbt til løbets kongeetape. Foto: Stuart Franklin/Ritzau ScanpixStuart Franklin/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde