Colombianer vinder kongeetape efter målfoto-afgørelse
Der måtte målfoto til at afgøre, at Rigoberto Urán (til højre) var hurtigst i spurten. Foto: /ritzau/AP/Peter Dejong
/ritzau/AP/Peter Dejong
Warren Barguil troede, han havde vundet 9. etape i Touren, inden Rigoberto Urán blev udråbt som vinder.
Den colombianske cykelrytter Rigoberto Urán (Cannondale) løb med sejren på 9. etape i Tour de France efter en dramatisk afgørelse på målfoto.
Den franske klatrer Warren Barguil (Sunweb) blev nummer to og troede i første omgang, at han havde vundet etapen. Det samme gjorde de fleste iagttagere, medier og øvrige ryttere.
På det efterfølgende målfoto stod det dog klart, at Uran var få centimeter foran franskmanden.
Jakob Fuglsang (Astana) kørte en forrygende etape og kom i mål som nummer seks. Præstationen bringer ham op på femtepladsen i den samlede stilling.
Efter en hård dag med syv kategoriserede stigninger begyndte favoritterne for alvor at spille ud på dagens sidste bjerg.
Først var det Fabio Aru (Astana), der angreb på et ganske kontroversielt tidspunkt. Indehaveren af den gule trøje, Chris Froome (Sky), havde netop bedt om hjælp fra sin servicebil, da den italienske Astana-rytter kørte afsted.
Resten af favoritfeltet fulgte Arus hjul, mens Froome desperat bad om hjælp til sin cykel, der så ud til at have fået en defekt.
Det hele blev dog samlet igen, inden danske Jakob Fuglsang iværksatte et flot angreb. Han slog hurtigt et hul på cirka 25 sekunder til de øvrige favoritter.
Mod slutningen af stigningen gik Chris Froome i front og hentede sammen med de andre hurtigt Fuglsang, og favoritterne fulgtes ned ad bjerget.
Her gik det helt galt, da Richie Porte (BMC) med fuld fart på cyklen styrtede og hev Daniel Martin med sig ned i asfalten. Porte udgik og røg på hospitalet.
Også Geraint Thomas (Sky) måtte udgå på en etape, der var præget af mange styrt.
For Alberto Contador markerede dagen måske et farvel til den absolutte verdenstop. Den spanske etapeløbskonge kunne slet ikke være med og tabte mere end fire minutter.
Mandag holder rytterne hviledag, inden løbet bliver genoptaget med to flade etaper.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned