Colombiansk stjerne klatrer sig til kontraktforlængelse
Colombianske Esteban Chaves har haft en fremragende sæson. Han blev nummer to i Giro d'Italia og nummer tre i Vuelta a España. Foto: AP/Matteo Bazzi
AP/Matteo Bazzi
Klassementsrytteren Esteban Chaves fortsætter hos Orica-Bikeexchange de næste tre sæsoner.
Colombiansk cykelsport er midt i en guldalder, og en af de allerstørste stjerner er 26-årige Esteban Chaves fra Orica-Bikeexchange.
Den smilende bjergspecialist blev toer i årets Giro d'Italia og treer i Vuelta a España, og de gode resultater fører nu til en ny kontrakt, der binder ham til holdet de næste tre sæsoner.
Det skriver Orica-Bikeexchange på sin hjemmeside.
- Jeg er super glad for at være her, det er som en stor familie. Jeg ville aldrig være her nogle år for derefter at smutte, for jeg er 100 procent glad her.
- Jeg vil blive hos de folk, der gav mig muligheden, da ingen andre troede på mig, lyder det fra colombianeren.
Chaves vandt så sent som i weekenden den store klassiker Lombardiet Rundt som den første colombianer nogensinde.
Tidligere på året krydrede han sin podieplacering i Giroen med en etapesejr.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde