Colombias træner efter VM-exit: Det er meget trist
Colombias fodboldlandshold har høstet stor anerkendelse under VM-slutrunden i fodbold i Brasilien.
Fredag sluttede festen dog for holdet, som efter fire sejre på stribe tabte 1-2 til VM-værtslandet i kvartfinalen.
Colombias landstræner, argentineren José Pekerman, måtte efter kampen trøste flere af sine grædende spillere, blandt andre VM-topscoreren, James Rodriguez.
- Det er meget trist, fordi en stor drøm er blevet taget fra os, siger José Pekerman ifølge nyhedsbureauet AFP.
Brasilien kom foran 1-0 efter seks minutter, da Thiago Silva udnyttede manglende colombiansk opdækning efter et hjørnespark.
I anden halvleg fordoblede David Luiz føringen direkte på frispark, før James Rodriguez med sin sjette VM-scoring reducerede på et straffespark 10 minutter før tid.
- Vi indkasserede to mål ved dødbolde, konstaterer José Pekerman, før han sammenfatter Colombias bedste resultat nogensinde ved VM:
- Colombia kan være stolt af dette hold, siger landstræneren efter den tabte kvartfinale.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie