Comeback-Kaká scorer i kæmpesejr over Irak
Kaká fik comeback efter over to års pause fra landsholdet, og Real Madrid-stjernen fejrede det med et mål, da Brasilien ydmygede Irak og vandt 6-0 i en venskabskamp i Malmø.
Den 30-årige offensivspiller havde ikke været med for Brasilien siden det skuffende VM i Sydafrika for to år siden, hvor Brasilien røg ud i kvartfinalerne.
Kaká scorede til 3-0 mod Irak kort inde i anden halvleg, efter at Chelsea-spilleren Oscar havde stået for begge brasilianske mål inden pausen.
Senere i anden halvleg scorede også Hulk og Neymar, inden indskiftede Lucas sørgede for tenniscifrene med 6-0-scoringen.
Lucas havde efter 72 minutter afløst netop Kaká.
Kampen var ikke kun en ydmygelse for de irakiske spillere, også for landets træner, som kuriøst nok er Zico, en af de store stjerner i brasiliansk fodboldhistorie.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned