Computer med OL-sikkerhedsplaner er blevet stjålet i tog
Paris er ved at blive gjort klar til sommerens OL, men et tyveri har ramt sikkerhedsplanerne. Foto: Ludovic Marin/Ritzau Scanpix
En ingeniør har i et tog i Paris fået stjålet computer og USB-stik med sensitiv info om OL's sikkerhedsplaner.
Til sommer er Paris vært for de olympiske lege, og der er ved at blive lagt sidste hånd på diverse forberedelser.
Blandt andet er sikkerhed et nøgleområde for arrangøren, men på det område har et tyveri i et tog bragt sikkerhedsplanerne i fare.
En ingeniør involveret i planlægningen af sikkerheden fik mandag stjålet sin computer og to USB-stik indeholdende fortrolige oplysninger om sikkerhedsplanerne for legene.
Det bekræftede fransk politi tirsdag aften over for nyhedsbureauet AFP.
Ingeniøren fra rådhuset i Paris havde placeret sin taske med de omtalte genstande i bagagehylden over sig i toget, hvorfra den blev stjålet.
Han opdagede det, da toget holdt på en station og blev forsinket, så han ville skifte til et andet tog. Her kunne han konstatere, at tasken var væk.
Det regionale politi har iværksat en efterforskning af sagen.
Omkring 2000 kommunale betjente ventes at blive en del af sikkerhedsopbuddet ved OL. I alt omkring 35.000 sikkerhedsfolk forventes at være i aktion under legene ifølge AFP.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde