Landstræner Jan Pytlick indrømmer åbent, at hans kendskab til congolesisk håndbold er noget nær nul. Faktisk baserer hans viden sig mest på de to kampe, som nationen har spillet ved VM indtil videre - to nederlag til henholdsvis Sverige og Tyskland.
Begge opgør, hvor Congo imponerede ved at følge med storfavoritterne længere end ventet. Alligevel tør Pytlick så godt som hundrede procent sikkert love en dansk sejr i mandagens opgør.
- Det var da interessant at se, at svenskerne kom i problemer på den måde, som tilfældet var i den første kamp. Og de fulgte da også med tyskerne et stykke af vejen. Det viser, at vi skal være 100 procent til stede oppe i hovederne, ellers kan det gå galt. Men er vi bare det, så er det omvendt også et hold, vi slår, siger Pytlick.
Han tror, at mønstret vil gentage sig for Congos vedkommende mod Danmark. På et eller andet tidspunkt løber afrikanerne tør for kræfter.
- Det vil være deres tredje kamp på tre dage, og så er det ikke alle, der løber returløb, siger træneren, som regner med at spare et par nøglespillere i kampen.
Det er helt sikkert, at forsvarskrumtappen Mette Meldgaard sidder over, og så får Louise Mortensens ømme knæ efter alt at dømme også lov at stå over i endnu en kamp.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker