Conor McGregor annoncerer karrierestop for tredje gang
Conor McGregor skulle bare bruge 45 sekunder på at besejre Donald Cerrone, da de kæmpede i Las Vegas i januar. Foto: Mike Blake/Reuters
Mike Blake/Reuters
Den 31-årige irske MMA-stjerne Conor McGregor gør en ende på karrieren for tredje gang.
Den irske MMA-stjerne Conor McGregor indstiller karrieren i en alder af 31 år. Det meddeler han på sin Twitter-konto søndag morgen.
- Hej venner, jeg har besluttet mig for at stoppe med at kæmpe. Tak for alle de utrolige minder. Det har været noget af en rejse, indleder han tweetet, der er flankeret af et billede, hvor han er sammen med sin mor efter en VM-titelsejr.
Modtagelsen af beskeden hos følgerne bærer dog præg af en "Ulven kommer"-stemning.
Det er nemlig tredje gang, at McGregor bebuder, at han er færdig inden for "mixed martial arts", og ved de to foregående lejligheder er han kommet tilbage.
Det skete første gang i april 2016, hvor han hævdede at ville trække sig tilbage i en ung alder. Allerede i august stillede han dog op til en kamp mod Nate Diaz i Las Vegas.
I marts sidste år annoncerede han så igen sit karrierestop, men sidst på året meldte han så comeback-planer ud for 2020.
Han var tilbage i kamp i januar i Las Vegas, hvor han besejrede amerikaneren Donald Cerrone på teknisk knockout efter 45 sekunder.
McGregor er tidligere UFC-mester (Ultimate Fighting Championship) i forskellige vægtklasser og har i flere år været det største navn i den barske sportsgren.
Han har vundet 22 ud af 26 kampe, heraf 19 på knockout.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde