Alberto Contador har været plaget af forkølelse frem mod Giro d'Italia, og derfor ved kaptajnen fra Saxo Bank-Sungard ikke, hvor meget han har at byde ind med i det italienske etapeløb.
Udmeldingen kommer blot tre dage før starten i Torino på lørdag.
- Man ved aldrig helt, hvor man står.
- Jeg har døjet med en forkølelse for nylig og har haft lidt problemer med vejrtrækningen, så jeg har måttet tage den lidt med ro i nogle dage. Men på lørdag, når løbet starter, skal jeg nok være helt klar, siger Contador til Saxo Bank-Sungards hjemmeside.
Spanieren føler sig i år bedre forberedt til Giroen end i 2008, hvor han vandt løbet.
- I 2008 vidste jeg intet om Giroen, og det der ventede. Jeg vidste dårligt, hvor den startede, jeg kendte ikke noget til ruten og hvilke ryttere, der ville deltage.
- I år ved jeg, hvilke ryttere jeg skal holde øje med, jeg kender ruten, og jeg har kunnet skræddersy mine forberedelser til Giroen, forklarer Contador.
Giroen slutter den 29. maj med en tidskørsel i Milano.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned