Contador efter Froomes farvel: Jeg føler med ham
Efter Sky-rytteren Chris Froomes dramatiske afsked med Tour de France på onsdagens 5. etape, er Alberto Contador (Tinkoff-Saxo) den største af forhåndsfavoritterne, der er tilbage i det store franske etapeløb.
Spanieren føler med sidste års Tour-vinder, som var medtaget efter et styrt på tirsdagens etape, inden flere styrt på 5. etape sendte Chris Froome endegyldigt ud af Touren.
- Froome var den største favorit til at vinde løbet, og nu er han ude.
- Naturligvis er jeg ked af det på hans vegne, for det kræver mange måneders forberedelse at blive klar til Touren både fysisk og psykisk. Og det kræver mange ofre, som man ikke får at se, siger Alberto Contador i en pressemeddelelse.
Tinkoff-Saxo-kaptajnen havde selv store problemer på 5. etape, der blev kørt med både brosten og dårligt vejr som forhindringer.
Med et tidstab på over to et halvt minut på 5. etape i forhold til Vincenzo Nibali (Astana), er Alberto Contador nu 2,37 minutter efter den førende italiener i det samlede klassement.
- Naturligvis ville jeg ønske, at vi stod lige, eller at jeg var foran ham. Men når man ser på, hvordan situationen var med brostenene, så ønskede jeg ikke at tage flere chancer end nødvendigt.
- Jeg vil hellere miste et minut eller mere end at styrte. Og resten af Touren ligger stadig foran os, siger Alberto Contador.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie