Alberto Contador er overrasket over, at han sent onsdag dansk tid triumferede på tredje etape af cykelløbet Tour de San Luis i Argentina.
Den spanske Team Saxo Bank-rytter sejrede på en 168 kilometer lang bjergetape, og det var hans første sejr i sæsonen.
- Det er bedre end forventet, for jeg havde mine tvivl efter mange måneder uden cykling efter Tour de France sidste år, siger Alberto Contador i en pressemeddelelse.
- Jeg begyndte at træne efter træningslejren i Israel i anden halvdel af december, men uanset hvad har vi lavet et godt stykke arbejde, og vi hentede en noget uventet sejr, siger spanieren.
Etapesejren sender også Alberto Contador i front i det samlede klassement af Tour de San Luis.
Den tredobbelte Tour de France-vinder venter fortsat på, at den internationale sportsdomstol (CAS) skal behandle appelsagen om den positive dopingtest for stoffet clenbuterol fra Tour de France i 2010.
Alberto Contador blev i første omgang frifundet, men han risikerer fortsat en dopingkarantæne, hvis CAS' afgørelse går ham imod.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned