Alberto Contador tager intet for givet i kampen om at vinde Tour de France.
Han fulgte fint med konkurrenten Andy Schleck på den sidste bjergetape til toppen af Tourmalet og har dermed fortsat har et forspring på otte sekunder inden lørdagens enkeltstart.
Her må han formodes at være langt bedre end Schleck, men alligevel vil han endnu ikke lade sig hylde som samlet vinder.
- Jeg vil gerne vinde min tredje sejr, men den er der slet ikke endnu. Det hele slutter først i Paris, og forinden venter en lang tidskørsel, siger Alberto Contador.
Han mener, at det giver ham en kæmpe fordel, at han kommer til starte sidst på enkeltstarten, så han kan køre efter de øvrige rytteres - og Schlecks - tider.
- Men vi har set i år, at der kan ske ting og sager hver eneste dag, og vi er ikke i mål endnu, så jeg tager intet for givet. Andy er så stærk, at jeg er sikker på, at han kører en god tidskørsel. Men jeg ved da godt, at jeg står i en meget fordelagtig situation nu, siger han.
At han igen i år - i hvert fald indtil videre - har vist sig som den stærkeste rytter i feltet og dermed står til at vinde Tour de France for tredje gang allerede som 27-årig får ham dog ikke til at spekulere på, om han kan slå Lance Armstrongs rekord, der lyder på syv samlede sejre.
- Det tænker jeg slet ikke på. Jeg tager tingene dag for dag, år for år, og så må vi tales ved, når min karriere er ved at være færdig, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet