Contador før bjergetape: Det bliver en vigtig test
Alberto Contador er igen til start trods skulderproblemer, når Giro-feltet lørdag rammer alvorlig bjergtest.
Hvordan har Alberto Contadors beskadigede skulder det, når han for alvor skal op og stå i pedalerne i bjergslagene mod de øvrige favoritter i årets Giro d'Italia?
Det får tilskuere, seere og konkurrenter første svar på lørdag. Her venter der to stigninger, hvoraf den afsluttende er en hård kategori ét-stigning op til målet i Campitello Matese.
Og Contador er spændt på den første rigtige test - både af benene, men også af skulderen, som blev revet af led i torsdagens styrt i massespurten.
- En vigtig test i dag i Giro d'Italia, skriver den spanske bjergrytter på Twitter en times tid inden starten på lørdagens etape.
Beskeden er ledsaget af et billede med etapeprofilen.
Om han med test mener formen i bjergene eller skulderens tilstand, vides ikke, men uanset hvad skal Contador være klar, for der vil utvivlsomt komme angreb på ham på den afsluttende stigning.
Det forventer også Tinkoff-Saxos sportsdirektør Lars Michaelsen.
- Man kan sige, at de (konkurrenterne, red.) med halvgod samvittighed kan sige, at det gik fint med ham i går (fredag), og nu har han fået små 48 timer til at komme sig, så nu har vi lov til at give ham en mavepuster, siger Lars Michaelsen til TV2 Sport.
Alberto Contador fører fortsat det samlede klassement to sekunder foran Fabio Aru (Astana) og 20 sekunder foran Richie Porte (Sky).
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet