Contador: Giroen kostede for mig
Alberto Contador vurderer, at satsningen med at køre både Giro d'Italia og Tour de France i år har været medvirkende til, at han bliver detroniseret som Tour-konge.
- Jeg kom til Tour'en for at vinde, men jeg vidste, at Giro-Tour-kombinationen ville blive svær. Giroen kostede for mig, siger den spanske Saxo Bank-Sungard-rytter ifølge nyhedsbureauet AFP.
Alberto Contador, som i maj vandt Giro d'Italia, angreb tidligt på fredagens 19. etape til Alpe d'Huez i et desperat forsøg på at vinde tid fra konkurrenterne til podiepladserne.
Spanieren blev imidlertid indhentet kort før mål og måtte nøjes med tredjepladsen efter Pierre Rolland og Samuel Sánchez.
- Jeg fortryder intet. Jeg kørte, som jeg ønskede at køre. Hvis jeg ikke havde angrebet så tidligt, men ventet til det sidste bjerg, så havde jeg ikke været tilfreds, siger Alberto Contador.
Alberto Contador ligger nummer seks før næstsidste etape af Tour de France, enkeltstarten lørdag over 42,5 kilometer i Grenoble.
Han er 3,55 minutter efter Andy Schleck, der er ny mand i den gule førertrøje.
/ritzau/
Alberto Contador vurderer, at det blev dyrt for ham både at satse på Giro d'Italia og Tour de France i år.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned