Contador håber at Cancellara bliver

Fabian Cancellara leger i øjeblikket med tanken om at forlade Bjarne Riis' cykelhold. Men står det til Tour de France-vinderen Alberto Contador, der i næste sæson støder til holdet, så skal den schweiziske tempospecialist blive, hvor han er.

- Jeg håber, at han bliver. Det vil være en drøm, der går i opfyldelse, hvis jeg kan køre sammen med ham. Han er meget vigtig for holdet især på de flade stykker og i holdenkeltstarter, siger Alberto Contador til TV2.

2011-udgaven af Tour de France indeholder på anden etape en 23 kilometer lang holdenkeltstart, hvor det hold, der har Fabian Cancellara blandt sine ni ryttere, automatisk vil være favorit til sejren.

/ritzau/

Alberto Contador håber, at han i næste sæson vil blive holdkammerat med Fabian Cancellara, der godt kunne tænke sig at forlade Bjarne Riis' cykelhold.

Offentliggjort Sidst opdateret