Første bjergetape i Touren kostede Alberto Contador sekunder til de øvrige favoritter. I afslutningen kunne Saxobank-Sungard-kaptajnen ikke følge med på vej op mod Luz-Ardiden, men han er ikke bekymret.
- Til sidst havde jeg ikke flere kræfter, men jeg er stadig tilfreds med den første bjergetape.
- Det er okay, for jeg bliver bedre og bedre dag for dag. I dag var jeg stadig mærket af mine styrt. Jeg kunne ikke træde, som jeg plejer, siger spanieren.
Han har flere gange i løbet været en tur i asfalten, og det har blandt andet givet problemer med det ene knæ.
Contador var også handicappet af, at han sad alene kort før mål, mens Leopard Trek både kunne spille Andy og Fränk Schleck ud.
- Jeg var forsigtig, for jeg kunne se, at de to Schleck-brødre snakkede sammen. Jeg vidste, at de var ude på noget, siger spanieren.
Han mistede 13 sekunder til Andy Schleck i den samlede stilling, og på den måde mindede etapen meget om sidste års indtog i bjergene.
Dengang satte Contador 10 sekunder til i forhold til Andy Schleck.
Fredagens etape bliver formentlig en noget lettere omgang, der slutter med en lang nedkørsel, men lørdag kommer Alberto Contadors knæ igen på en prøve, når ruten fører op til bjerget Plateau de Beille.
Alberto Contador er 1,43 minutter efter Andy Schleck og hele 2,11 minutter efter broderen Fränk.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde