Uanset, hvordan dopingsagen mod Alberto Contador måtte ende, skal vi nok se spanieren tilbage på en cykel på et eller andet tidspunkt.
Det lovede han på dagens pressemøde på Mallorca, hvor Tour de France-vinderen for første gang kommenterede den dom på et års karantæne, som det spanske cykelforbund foreslår, at Contador skal idømmes.
Saxo Bank-Sungard-kaptajnen, der fortsat hævder at være uskyldig i sagen, har tidligere truet med at stoppe med cyklingen, hvis han fik en dopingdom.
Men de planer har han i mellemtiden opgivet.
- Jeg føler anderledes nu. Lang tid er gået, mine følelser har ændret sig, og jeg føler støtten fra mit hold. Men over alt tæller de mange fans, som har støttet mig og sagt, at jeg ikke må opgive min karriere. Derfor har jeg ændret mening, siger Contador.
Han vil anke karantænen, hvilket betyder, at der vil gå yderligere tid, før han kender det endelige udfald af sagen.
Uanset, hvad det måtte blive, risikerer han at gå glip af chancen for at forsvare sin Tour de France-sejr fra sidste år, men det er sekundært, siger han.
- Lige nu tænker jeg kun på at finde en løsning på denne sag. Det er klart, at en Tour de France-start er noget, der motiverer mig meget, men det er ikke det vigtige lige nu, siger Alberto Contador.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde