Der var muligheder på 7. etape af Giro d'Italia for en dygtig bjergrytter som Alberto Contador. Men Saxo Bank-Sungard-kaptajnen sparede på kræfterne, holdt sig i ro og kørte defensivt.
Afslutningen bød ellers på en 17 kilometer lang opstigning til Montevergine di Mercogliano. Men det var først lidt over tre kilometer fra mål, at rytterne begyndte at røre på sig.
Flere lykkeriddere forsøgte at angribe og fik også et lille hul ned til favoritfeltet, og det var faktisk nok for Lotto-rytteren Bart de Clercq, som holdt forspringet helt til målstregen og overraskende vandt etapen.
Det var dog tæt på, at den meget stærkt kørende Michele Scarponi havde overhalet den 24-årige belgier Bart de Clercq på selve målstregen, men det blev ved en andenplads til den italienske Lampre-rytter.
På de efterfølgende pladser kom store ryttere som Roman Kreuziger (Astana), Stefano Garzelli (Acqua & Sapone) og Vincenzo Nibali (Liquigas).
Contador kørte sig tilsyneladende ikke helt ud, men fulgte med resten af favoritterne ind over stregen på en niendeplads, hvor han også er placeret i den samlede stilling.
Pieter Weening (Rabobank) er fortsat nummer et.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker