Contador: Jeg stiller op i Giroen i 2015
Cykelrytteren Alberto Contador meddeler fredag, at han har tænkt sig at deltage ved næste års Giro d'Italia.
Saxo-Tinkoffs kaptajn Alberto Contador satser på Giro d'Italia som det første store mål i 2015.
Det oplyser den 31-årige spanier, som i sidste weekend vandt det spanske etapeløb Vuelta á España, på Twitter fredag aften.
- Jeg venter på nogle detaljer, men jeg kan offentliggøre, at mit første mål i 2015 vil blive Giro d'Italia, skriver Contador.
I 2008 vandt Contador Giroen, som var den anden af i alt seks Grand Tour-sejre til dato. Også i 2011 endte Contador øverst på podiet i Giroen, men det resultat blev slettet på grund af en dopingsag.
Det er også bredt forventet i cykelkredse, at Contador vil stille op ved Tour de France, så måske er tanken, at han vil deltage i alle tre Grand Tours næste år.
Tidligere havde Contador en drøm at vinde alle tre store etapeløb på en og samme sæson, men det har han for nylig meddelt, at han ikke længere har ambitioner om.
Ingen anden rytter har nogensinde vundet alle tre Grand Tours i den samme sæson. Senest en rytter vandt både Giroen og Touren samme år var den nu afdøde Marco Pantani tilbage i 1998.
I 2015 vil Giroen blive afviklet fra 9. maj og frem til 31. maj. Giroen indledes med en holdtidskørsel i den italienske by San Remo.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker