Janez Brajkovic formåede at holde fast i førertrøjen på fjerde etape af Dauphiné Libéré, da Alberto Contador gik til angreb på den slovenske rytter på det bjerg, som dannede rammen om etapens afslutning.
Selv om Contador satte et højt tempo, så formåede Brajkovic at holde favorittens hjul hele vejen op af det afsluttende bjerg.
Dermed blev der ikke ændret på afstanden i klassementet, hvor Contador på tredjepladsen fortsat er mere er 1,41 minutter efter sloveneren
Hverken Contador eller Brajkovic fik dog etapesejren, som gik til franske Nicolas Vogondy. Med de allersidste kræfter lykkedes det således Vogondy - og Romain Sicard, der blev nummer to på etapen - at holde Contador og hans forfølgere bag sig.
Fjerde etape blev præget af et langt tomandsudbrud, da Stefan Denifl og Danny Pate efter 30 kilometer stak af sted fra feltet. Udbruddet holdt i 170 kilometer frem til den afsluttende stigning.
Dauphiné Libéré fungerer som optaktsløb til Tour de France og består af syv etaper. Det afsluttes på søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker