Det er noget nær umuligt at vinde Touren, Giroen og Vueltaen i en og samme sæson, vurderer Alberto Contador.
- Man kan godt køre alle tre løb på et rimelig højt niveau, men derfra og til at vinde dem alle, der er stor forskel, siger Alberto Contador på sin hjemmeside.
Dermed nedtoner den tredobbelte Tour de France-vinder de drømmeplaner som hans nye holdejer Bjarne Riis, luftede, da han tidligere på ugen præsenterede Contador, som sin nye holdkaptajn.
Ifølge Riis drømmer både han og Contador om at vinde de tre store etapeløb i en og samme sæson.
- Man må tage et skridt af gangen, og jeg er klar over, at det er noget nær umuligt. Men måske en gang i fremtiden, siger spanieren.
Men ellers lyder det som om, at Alberto Contador - allerede inden samarbejdet formelt er påbegyndt - har fundet lykken hos Bjarne Riis og Team Saxo Bank.
Skiftet fra Astana til Team Saxo Bank var det bedst mulige for den spanske cykelrytter i forsøget på at høste endnu flere triumfer, fastslår han.
- Det var det bedste valg, fordi jeg kommer til et hold med en klar filosofi og en god måde at arbejde på, og det kan give mig den ro, som jeg ikke har haft i de seneste år, siger Alberto Contador.
Contador vurderer, at både han og Bjarne Riis kan få en masse ud af samarbejdet. Særligt nu, hvor Bjarne Riis' nu forhenværende trumfkort Andy Schleck ikke fortsætter hos Team Saxo Bank.
- Nu kan jeg videregive mine tanker til Bjarne, og han kan fortælle mig om Andys svagheder. Det bliver et godt samarbejde, siger Alberto Contador.
Han ser desuden frem til at få talt en masse spansk på sit nye hold. Alberto Contador ser i hvert fald gerne, at han får en række af sine spanske holdkammerater hos Astana med sig over til Bjarne Riis og Team Saxo Bank.
- Jeg vil forsøge at få inkorporeret Benjamin Noval, Dani Navarro og Jesus Hernandez, men jeg håber også, at holdet bliver styrket med andre nye ryttere, siger Alberto Contador.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde