Der er enighed mellem holdejer Bjarne Riis og stjernerytteren Alberto Contador på Saxobank-Sungard. Den spanske cykelstjerne vil de kommende måneder gå efter at vinde både Giro d'Italia og Tour de France.
- Det vil blive meget svært, men jeg vil prøve at gå efter det, siger Alberto Contador på fredagens pressemøde i Torino.
Giro d'Italia begynder lørdag og skydes i gang med et 19 kilometers langt holdløb, og Contador glæder sig over den store udfordring.
- Måske er Giroen ikke den bedste forberedelse til Touren, fordi Giroen har så svær en rute i år, men at prøve at gå efter sejren i begge løb giver mig ekstra motivation, og at vinde dem vil være meget vigtigt, siger spanieren.
Holdejer Bjarne Riis er fortrøstningsfuld på sin kaptajns vegne.
- Hvis nogen kan klare at vinde The Double, så er det Alberto.
- Hans løbsprogram er tilrettelagt efter det, og han er parat til at gå efter det. Selvfølgelig er det risikabelt at gå efter begge dele, men det er smukt at gøre forsøget, mener Bjarne Riis.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde