Der var ikke kun taktisk krig mellem Tourens to topfavoritter, Alberto Contador og Andy Schleck, på søndagens 14. etape.
Selv om de to kørere udelukkende fokuserede på hinanden på det meste af stigningen mod mål i Ax 3 Domaines, fandt de alligevel sammen mod slutningen af etapen, da konkurrenterne Samuel Sanchez og Denis Menchov stak af.
Det fortæller Alberto Contador i en pressemeddelelse fra Astana-holdet.
- Da vi først så, at de var langt foran, blev vi enige om at samarbejde, for at undgå, at de tog for megen tid, siger spanieren.
Han mener, at han har profiteret mest af, at afstanden mellem ham og Andy Schleck fortsat er 41 sekunder efter den første Pyrenæer-etape. Contador sætter nemlig sin lid til den måske afgørende enkeltstart, der venter på lørdag.
- Den sidste tidskørsel er til min fordel. Med al respekt for Andy er der andre kørere, der er meget stærke. Menchov og Samuel Sanchez kører en god enkeltstart og kan blive farlige for ham, siger Contador.
Han forventer i øvrigt, at meget bliver sat på plads på torsdagens etape, der slutter på toppen af det legendariske Tour-bjerg Col du Tourmalet.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker