Contador overvejer at stoppe efter 2016-sæsonen
2016 kan muligvis blive det sidste år, hvor cykelfans kan nyde Alberto Contador i sadlen. Han overvejer stop.
Efter skuffelsen i Tour de France, hvor en træt Alberto Contador (Tinkoff-Saxo) ikke kunne følge med de andre favoritter på de afgørende stigninger, kigger den spanske stjerne nu frem mod næste sæson.
Og i overvejelserne omkring den indgår også et eventuelt karrierestop om godt et år, fortæller den dobbelte Tour-vinder.
- Næste år ændrer vi planen fuldstændig, fokuserer fuldstændig på Touren og kommer med et par forskellige ambitioner, fortæller spanieren til cyclingweekly.co.uk.
- Jeg vil planlægge en sæson som i 2014, kæmpe i de tidlige løb på højeste niveau, køre Touren og OL, som, jeg tror, er hårdt og vil passe mig for en gangs skyld.
- Derefter? Vi må se. Måske er det tid til at stoppe helt op og træde væk, lyder det fra Tinkoff-Saxo-stjernen.
Alberto Contador vandt i år Giro d'Italia, og han jagtede en dobbelttriumf i Tour de France, men benene var ikke til to grand tour-sejre.
Den spanske stjernerytter har i karrieren indtil videre vundet Tour de France to gange, Giro d'Italia to gange og Vuelta a España tre gange.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker