Alberto Contador går nu i rette med de medier og personer, som mener, at hans positive test for clenbuterol under Tour de France sidste år faldt som følge af en blodtransfusion.
Der har floreret historier om, at der også blev fundet plastikrester i hans blod - af samme type, som bliver brugt til blodposer i hans blod.
Og et belgisk magasin, Humo, citerede en unavngiven kilde fra Astana for, at Contador havde taget clenbuterol under Dauphiné Libéré. Og at han fik taget noget af blodet ud og sprøjtet det ind igen under Touren.
- Der er intet sted i UCI's filer, at der står noget om plastikrester, og der findes ingen godkendt testmetode for stoffet.
- Men jeg vil tage skridtet videre og bede om, at man fryser en prøve af mit blod og urin ned og tester det, når der bliver opfundet en gyldig test, siger han til avisen AS.
Derudover slår han fast, at der ikke har været udsving i hans profil i blodpasset. og at den internationale cykelunion UCI bakker ham op i det.
Han overvejer nu ligefrem at slæbe det belgiske magasin i retten.
- Vi undersøger, om det er muligt. De kan ikke underbygge deres påstande. Jeg blev testet to gange, en gang under Dauphiné og en gang under Touren. Hvis jeg havde taget clenbuterol, ville det have vist sig i testene, siger Contador til avisen.
Han slår fast, at sagen har mærket ham for altid.
- Det er et ar, som vil være på mig for evigt.
Contador blev i februar frikendt i sagen om den positive test, men både UCI og det internationale antidopingagentur Wada har stadig mulighed for at anke sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned