- Det bliver svært at finde ud af, hvem der har vundet cykelløbene og hvorfor. Det er et stort problem. Jeg har personligt mistet lidt interessen for det, for når sagsbehandlingstiderne er så lange, bliver det uinteressant, siger Michael Andersen.
Sportens øverste domstol, CAS, annoncerede mandag, at Alberto Contador får to års dopingkarantæne. Afsoningen sker dog med tilbagevirkende kraft, så han reelt kun skal undvære cykelløb indtil august i år.
Team Danmark-direktøren mener, at hele sportens retssystem bør ændres fundamentalt.
- Det er svært at vurdere, men jeg synes, at det er et problem, at man i sporten har andre retsprincipper, end man har i det almene retssystem.
- Generelt er jeg tilhænger af, at man har samme retsprincipper. Det vil sige, at det skal være bevisets stilling, der afgør skyldsspørgsmålet. Et eller andet sted, er det et problem med to forskellige retslige principper, siger Michael Andersen.
I den aktuelle sag mod den tredobbelte Tour de France-vinder har det været op til forsvaret at bevise uskyld. Det lykkedes ikke. Derfor fik spanieren en dom på to år med tilbagevirkende kraft.
- Det er tankevækkende, at der går så lang tid, og det er et problem for cykelsporten generelt, at der går så lang tid fra sagen opstår, til afgørelsen falder.
- Jeg synes ikke, det er det første eksempel, der er sket. Det er et stort problem både for dansk, men især international cykelsport. Det svækker troværdigheden, siger Michael Andersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde