Det er dybt alvorligt for Bjarne Riis, at hans kommende superstjerne Alberto Contador har afleveret en positiv dopingprøve. Det fastslår Alex Pedersen, der er tidligere sportsdirektør på Riis' hold.
- Antager vi, at Contador får to års karantæne, og at en eller begge hovedsponsorer har en klausul i kontrakten, så de kan trække sig, så lukker holdet jo. Bjarne finder ikke en ny sponsor nu, siger Alex Pedersen.
Han understreger, at han håber det bedste for holdet, men frygter det værste. For han er ikke overbevist om Contadors uskyld. Den spanske rytter nægter ellers at have brugt doping og har forklaret sin positive prøve med madforgiftning fra en spansk bøf.
- Jeg er nødt til at sige, at jeg er holdt op med at tro på og forsvare cykelrytteres røverforklaringer. Jeg er bange for, at den er god nok.
- Vi hører jo, at stoffet kan bruges som fedtforbrænding, til at øge blodgennemstrømning, og så er der også dem, der mener, at det kan bruges som sløringsmiddel, siger Alex Pedersen.
Derudover stiller han spørgsmålstegn ved, hvorfor Alberto Contador som den eneste på sit hold blev ramt af en madforgiftning under Touren. Med til at gøre Contadors sag mistænkelig er i Alex Pedersens øjne den lille mængde.
- Jo mindre stof, der spores, jo mere havde han vel håbet, at den lige gik igennem, siger Alex Pedersen, der bliver desillusioneret på sportens vegne.
- Det er svært at blive ved med at tro på noget som helst. Når man er i toppen af Tour de France, så er der åbenbart stadig en mulighed for, at det involverer doping.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned