Den spanske Team Saxo Bank-rytter skriver på sin twitterprofil, at han har slået sig egen rekord på sin træningsstigning.
- Arv. I dag var en rigtig, rigtig hård og hurtig træning. Hvilken smerte i benene! Men det er en dag, jeg vil huske, for jeg slog min rekord på stigningen, hvor jeg laver mine test, skriver Alberto Contador.
Contador testede positiv for det forbudte stof clenbuterol under Tour de France 2010, og 7. februar blev han tildelt en karantæne på to år af CAS.
Spanieren blev ellers sidste år frifundet af den spanske cykelunion, men det internationale antidopingagentur (Wada) og den internationale cykelunion (UCI) appellerede frifindelsen.
Team Saxo Bank-rytteren, som kørte for Astana-holdet, da han blev testet positiv, kan dog allerede køre cykelløb igen fra den 6. august i år.
Det skyldes, at karantænen bliver udmålt med tilbagevirkende kraft, så Contador mister de resultater, han har kørt hjem siden den positive dopingtest fra 2010.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde