Der var en grund til, at Alberto Contador holdt lidt igen på fredagens 7. etape af Giro d'Italia. Saxobank-Sungard-kaptajnen vil spare kræfterne til søndagens hårde etape på vulkanen Etna.
- Min følelse var rigtig god efter dagens etape. Søndagens etape vil helt sikkert blive meget sværere end i dag, for på Etna vil der være markante forskelle, vurderer Contador.
Der var ingen store forskydninger blandt løbets favoritter. Contador kom på løbets første bjergetape blot ind som nummer ni, mens udbryderen Bart de Clercq overraskende endte som etapevinder.
- Stigningen blev kørt meget hurtigt, fordi de ønskede at indhente udbryderen og spurte om sejren. Da vi kørte over målstregen, vidste jeg ikke engang, om det lykkedes ham at vinde.
- Men jeg kom igennem etapen uden problemer, og nu skal jeg bare hvile på lørdagens etape, forklarer spanieren.
Contador er placeret som nummer ni i den samlede stilling, 30 sekunder efter den førende rytter Pieter Weening fra Rabobank.
Lørdagens etape er flad og kan meget vel ende i en massespurt blandt sprinterne, inden den hårde bjergetape til Etna venter søndag.
Målstregen i Etna er placeret i 1892 meters højde, og der er to stigninger på vulkanen beliggende på østkysten af den italienske ø Sicilien.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker