Contador var forvirret: Jeg kørte efter etapesejren
Det lignende et angreb med henblik på at distancere Vincenzo Nibali og de øvrige rivaler, men da Alberto Contador accelererede til slut på 8. etape, var det en jagt på sejren.
- Jeg følte mig ikke sikker på, om der var en rytter foran os, som havde taget sejren, og derfor satte jeg højt tempo og accelererede en smule.
- Derefter så jeg, at der var en foran mig, og så tænkte jeg, okay, så vinder jeg bare et par sekunder, siger Contador.
Mere end to minutter før, at Contador kom i mål, havde franskmanden Blel Kadri vundet etapen efter et langt udbrud.
Den spanske kaptajn på Tinkoff-Saxo distancerede løbets førende rytter Vincenzo Nibali med tre sekunder, og Skys kaptajn Richie Porte med syv.
De små tidsforskelle kom efter en hård indsats fra det russiske hold.
- Mit hold leverede et exceptionelt stykke arbejde i dag.
- Jeg er rigtig glad. Mine ben var stærke. Det er klart, at vi må tage det dag for dag. Nibali er en meget dygtig rytter, og det er de andre, som ligger fremme i klassementet også. Vi har noget tid, vi skal vinde ind. Vi må bare håbe, siger Contador.
Alberto Contador ligger nummer seks i det samlede klassement. Han er 2.34 sekunder efter Astanas kaptajn Vincenzo Nibali.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde