Sponsorpengene for næste år er allerede hjemme hos Saxo Bank-Sungard, og det samme er aftalen med Alberto Contador.
Men holdejer Bjarne Riis kan tilsyneladende allerede nu begynde at tænke videre frem.
I hvert fald er hans holdkaptajn meget positivt indstillet på at køre for danskeren i mange år fremover. I hvert fald hvis man skal tro Contadors bror og manager, Fran Contador.
- Der er rigtig gode muligheder for et langt samarbejde mellem Alberto og Bjarne. Det er det, vi arbejder ud fra, siger han til B.T.
Han siger, at broren har været glad for den opbakning og støtte, som han har fået efter sin positive dopingtest for clenbuterol sidste år.
- Der er en rigtig god organisering på holdet, og det har været med til at skabe ro om Alberto. Det har været meget vigtigt for ham i en svær tid, siger Fran Contador.
Under alle omstændigheder er det dog svært at forestille sig kontraktforhandlinger mellem parterne, inden appelsagen omkring Contadors dopingfrifindelse er færdigbehandlet ved den internationale sportsdomstol CAS.
Skulle det spanske cykelforbunds frikendelse af Saxo Bank-rytteren blive omstødt, risikerer han to års karantæne.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker