Saxo Bank-Sungard kørte en godkendt holdtidskørsel søndag i Tour de France, hvor det lykkedes at undgå uheld og formentlig også et alt for stort tidstab.
Det danske hold stillede som det første af de 22 deltagende til start på podiet i Les Essarts og havde derfor ingen tider at køre efter.
De hvidklædte ryttere begyndte i samlet flok, men kun seks ryttere var med i den gruppe, der krydsede målstregen i tiden 25,16 minutter. Det kneb nemlig for holdets tre spanske hjælperyttere at holde farten.
Benjamin Noval måtte slippe godt halvvejs i løbet, og med syv kilometer igen var det en anden spanier, Javier Hernández, der ikke kunne følge med. Han fik kort efter følgeskab af David Navarro.
Det betød imidlertid ikke det store, for det er den femtebedste rytters tid, der tæller.
Da holdet kom i mål, havde yderligere to hold passeret første mellemtid, og Saxo Bank-Sungard var her både hurtigere end Vacansoleil og Euskaltel.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker