Alberto Contadors positive dopingtest stiller store spørgsmål om, hvorvidt den tredobbelte Tour de France-vinder er endnu en cykelrytter i rækken, der har benyttet sig af bloddoping.
Selv siger Contador, at fundet af stoffet clenbuterol skyldes madforgiftning, og det er ikke utænkeligt, siger ph.d. og epo-forsker Peter Rasmussen.
- Koncentrationen er meget, meget lille, og stoffet er et af de mere almindelige stoffer, som kosttilskud kan være forurenet med. Så det er ikke usandsynligt, at han har spist noget, som han ikke burde have spist, siger Peter Rasmussen.
Ifølge dopingforskeren er der dog stor sandsynlighed for, at det har givet Contador en konkurrenceforbedrende fordel.
- Han har selv proppet det i munden. Og det er bestemt muligt, at han har haft en forbedrende virkning af det her stof. Det er på ethvert tidspunkt atletens eget ansvar, hvad han spiser. Længere er den ikke, siger Peter Rasmussen.
Ifølge dopingforskeren Rasmus Damsgaard tyder meget på, at Contador har benyttet sig af bloddoping. Peter Rasmussen vil ikke kommentere denne udtalelse, men han kan godt se, at fundet af clenbuterol virker mærkværdigt.
- Contador har nogle holdkammerater, og hvis det her er en del af holdets diæt, hvorfor er han så den eneste, der optræder? Det virker lidt klumset, at man pludselig finder spor af det her middel på hviledag, siger Peter Rasmussen.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker