Cookson lover nye tider i cykelsporten
Foto: Fabrice Coffrini /Scanpix
Fabrice Coffrini /Scanpix
Da Brian Cookson fredag eftermiddag blev valgt som ny præsident for den internationale cykelunion (UCI), sendte unionens kongres samtidig et signal om, at man er klar til forandring.
Cookson har i sit forsøg på at få væltet den siddende præsident, Pat McQuaid, lovet, at han vil gøre op med de dårligdomme, der har præget sporten de seneste mange år.
Og det gentog han, da han talte til de 42 delegerede efter sin valgsejr.
- Det har været hårdt undervejs, men jeg er udmærket klar over, at arbejdet først begynder nu.
- Nu beder jeg cykelsporten om at forene sig og arbejde sammen om, at vores sport realiserer sit enorme potentiale.
- Det er den vision, som vil drive mig og være fokus for mine aktiviteter de kommende fire år, sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP og garanterede samtidig, at der ville ske ændringer i UCI's måde at agere på.
- I løbet af min kampagne har jeg sagt, at vi må tage en ny form for lederskab og arbejde sammen på en anden måde, så vi kan begynde en ny æra, som byder på både vækst og kommerciel succes for UCI og vores sport, sagde han.
Cookson huskede på trods af uenighederne mellem ham og McQuaid også at takke den væltede præsident for hans arbejde i de otte år, han sad i spidsen for unionen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde