Argentinske Carlos Tévez skifter alligevel ikke Manchester City og Premier League ud med Corinthians og sambafodbold i Brasilien i denne omgang.
City-manager Roberto Mancini sagde eller tirsdag, at en aftale var på plads, men nu meddeler Corinthians på sin hjemmeside, at det er umuligt at få færdiggøre handlen, inden transfervinduet lukker.
- Bestyrelsen i Sport Club Corinthians Paulista meddeler hermed officielt, at det er umuligt at skrive kontrakt med den argentinske angriber Carlos Tévez, lyder det på hjemmesiden.
- Vi anerkender anstrengelserne gjort af Manchester City og alle involverede i forhandlingerne, men der er ikke længere nok tid til at få handlen på plads, da transfervinduet for spillere fra udlandet lukker onsdag den 20. juli.
Køb af spillere uden for Brasiliens grænser skal således være på plads i dag onsdag inden klokken 23:00 dansk tid.
Corinthians, som Tevez spillede for, inden han skiftede til engelsk fodbold og West Ham i 2006, udelukker dog ikke, at man i fremtiden vil forsøge at hente argentineren til klubben.
- Vi er klar over, at tilhængernes store drøm er at få angriberen som Corinthians-spiller, og bestyrelsen ser frem til at skrive kontrakt med Tevez i den nærmeste fremtid, lyder det.
Carlos Tévez vil væk fra England og Manchester City, fordi han savner sin kone og sine døtre, som bor hjemme i Buenos Aires. Et skifte til brasiliansk fodbold havde således bragt ham en del kilometer tættere på familien.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde