Cornelius åbner tyrkisk ligakonto i comeback mod Galatasaray
Andreas Cornelius scorede i Danmarks 5-0-sejr over Israel for nylig og fulgte søndag op med sit første ligamål for Trabzonspor. Foto: Kim Price/Ritzau Scanpix
Kim Price/Ritzau Scanpix
Andreas Cornelius scorede sit første ligamål for Trabzonspor, der fik 2-2 mod Victor Nelsson og Galatasaray.
Landsholdsangriberen Andreas Cornelius er ved at finde ind i en ganske fornuftig målform.
Søndag scorede 28-årige Cornelius sit første ligamål for sin nye klub, Trabzonspor, der vendte 0-2 til 2-2 hjemme mod Galatasaray.
Scoringen var Cornelius' anden for Trabzonspor, som han i sommer skiftede til fra italienske Parma.
Han havde tidligere nettet en i europæisk kamp mod AS Roma, ligesom han i denne uge kom på tavlen som indskifter i Danmarks 5-0-sejr over Israel i VM-kvalifikationen.
Galatasaray havde en anden tidligere FC København-profil i sit centrale forsvar.
Victor Nelsson spillede således hele kampen, mens Cornelius var med i de første 82 minutter.
Nelsson og Galatasaray kom bedst fra start i opgøret og var foran 2-0 efter 33 minutter. Begge mål blev sat ind af kantspilleren Emre Kilinc.
Efter 41 minutter reducerede Cornelius. Et indlæg blev forlænget over Victor Nelsson, og så kunne en blank Cornelius tæmme bolden i feltet og sætte den sikkert i nettet til 1-2.
Anthony Nwakaeme udlignede til slutresultatet 2-2 efter godt en times spil, men den slovakiske playmaker Marek Hamsík fortjener også stor kredit for målet efter et flot træk og oplæg.
Trabzonspor er et af fire hold i toppen af den bedste tyrkiske række med ti point efter fire kampe. Galatasaray har otte point på femtepladsen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde