Cornelius ankelskadet i pokalkamp for Cardiff
Foto: Scanpix / Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
Scanpix / Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
Onsdagens kampe i den engelske ligapokalturnering Capitol One Cup bød på dårligt nyt til landstræner Morten Olsen.
Angriberen Andreas Cornelius udgik nemlig med en skadet ankel, da Cardiff mødte Accrington Stanley og vandt 2-0.
Den tidligere FCK-spiller fik ellers chancen i startopstillingen og nåede at spille det meste af første halvleg, inden han kort før pausen måtte lade sig udskifte efter en hård tackling.
En mildest talt uheldig udgang på Cornelius' første kamp fra start i sin nye klub, efter at danskeren tidligere fik sæsonopstarten spoleret af netop en ankelskade.
Det er formentlig også en streg i regningen for landstræner Olsen.
Godt nok havde han ikke havde udtaget Cardiff-spilleren til VM-kvalifikationskampene mod Malta og Armenien, men det lå i kortene, at Cornelius skulle have en af de tre-fire ledige pladser i truppen, hvis han fik spilletid.
Nu kan det være, at han i stedet vælger at satse på Nicklas Helenius i front. Den nyudnævnte Aston Villa-spiller blev skiftet ind med godt 20 minutter igen af pokalkampen mod Rotherham.
Han scorede ganske vist ikke i 3-0-sejren, men fik trods alt spilletid, nøjagtigt som Jores Okore, der spillede hele kampen i Villas midterforsvar.
Hos Stoke var der igen blevet plads til Thomas Sørensen i målet. Dermed ser det ud til, at holdets ny manager Mark Hughes fortsætter ordningen fra sidste år, hvor førstemålmand Asmir Begovic får en puster i ligacuppen.
Sørensen måtte indkassere en enkelt scoring, men Stoke vandt alligevel 3-1 over Walsall.
Newcastle var i øvrigt lige ved at snuble mod Morecambe fra den fjerdebedste række, men reddede sig en 2-0-sejr takket være to scoringer i de sidste seks minutter.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned