Cornelius får rekorddyr holdkammerat i Cardiff
Andreas Cornelius' nye klub, Cardiff City, har igen vist sig villige til at gribe dybt i pengebeholdningen for at sammensætte et slagkraftigt mandskab til klubbens debutsæson i Premier League.
For tredje gang denne sommer har Cardiff nemlig slået sin egen transferrekord, efter at waliserne er blevet enige med den chilenske midtbanespiller Gary Medel, der skifter fra den spanske klub Sevilla på en fireårig kontrakt.
- Vi er lykkelige for at have sikret os Gary, som er en ihærdig og intelligent midtbanespiller med international erfaring, siger Cardiffs manager Malky Mackay til klubbens hjemmeside.
- Han har spillet to sæsoner i La Liga og har spillet mere end 60 landskampe, heraf tre ved VM. Hans erfaring vil blive uvurderlig for vores trup, siger Malky Mackay.
26-årige Gary Medel koster ifølge spanske medier 13 millioner euro, svarende til 97 millioner danske kroner.
Dermed er han dyrere end både Cornelius og midterforsvareren Steven Caulker, der begge slog klubbens hidtidige transferrekord, da de blevet hentet tidligere på sommeren.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned