Cornelius-målshow gør Genoas træner arbejdsløs
Hele tre gange kunne Parmas Andreas Cornelius juble i søndagens kamp, der blev Genoa-træner Aurelio Andreazzolis sidste. Foto: Serena Campanini/Ritzau Scanpix
Serena Campanini/Ritzau Scanpix
Danskerklubben Genoa har fyret træner Aurelio Andreazzoli ovenpå afklapsning mod Parma og ansat Thiago Motta.
Den kriseramte fodboldklub CFC Genoa skal have ny cheftræner.
Klubben, der har tre danske spillere i truppen, meddelte beslutningen på sin hjemmeside tirsdag eftermiddag.
- CFC Genoa oplyser, at træner Aurelio Andreazzoli er blevet løst fra sine opgaver. Inden for få timer vil nyt om den tekniske stab blive offentliggjort, skriver klubben.
Andreazzolis sidste kamp i spidsen for holdet blev søndagens 1-5-afklapsning på udebane mod Parma.
Ved den lejlighed scorede Parmas danske angriber, Andreas Cornelius, hattrick og var således en del af årsagen til, at Genoa-træneren nu er arbejdsløs.
Fyringen kommer efter en sløj sæsonstart for Peter Ankersen, Lasse Schöne og Lukas Leragers klub.
Genoa har i de første otte kampe blot hentet fem point og ligger næstsidst i Serie A. Kun lokalrivalen Sampdoria har været dårligere i sæsonens første uger.
Tirsdag aften meddelte Genoa, at det bliver Thiago Motta, der får til opgave at føre holdet væk fra nedrykningspladserne i den bedste række.
Den brasilianskfødte italiener spillede i klubben i 2008/09-sæsonen og kommer fra et job som U19-træner i Paris Saint-Germain.
37-årige Motta lagde i 2018 fodboldstøvlerne på hylden. Ud over en enkelt sæson i Genoa bød karrieren på ophold i storklubberne Barcelona, Atlético Madrid, Inter og Paris Saint-Germain.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde