Cornelius om manglende mål: Ingen panik
I sensommeren og begyndelsen af efteråret kunne FC København-kometen Andreas Cornelius slet ikke lade være med at score, når han gik på banen. 10 superligamål. Scoring i Europa League. Landsholdsdebut.
Hvis man ser bort fra en enkelt pokalscoring, er målene udeblevet siden. Mod Stuttgart torsdag aften brændte den velvoksne angriber sit holds største chance, da han ikke fik placeret bolden yderligt nok i helt fri position.
Men Andreas Cornelius er overbevist om, at den gamle målfarlighed meget snart er tilbage, og han laver ikke noget om i sin måde at spille på.
- Jeg tror på, at det, jeg har gjort hele tiden, er det rigtige. Jeg ved, hvad jeg kan, og hvad jeg er god til. Hvis jeg bare lader være med at gå i panik og spiller det spil, jeg kan, så skal jeg nok score masser af mål, siger Andreas Cornelius.
Trods de manglende mål er han et aktiv for holdet med sin fysiske styrke og evner i luftrummet. Derfor har han fået næsten fuld spilletid for FCK.
Men kometens måltørke er også en del af forklaringen på, at københavnerne ikke har scoret i de seneste tre europæiske kampe.
- Det dummeste, jeg kan gøre, er at tænke, at jeg skal til at gøre tingene på en anden måde. Man kan ikke score i hver kamp, og som angriber kommer der små perioder, hvor man ikke scorer mål.
- Det kommer tit i bølger. Men det ville da være rart, hvis jeg scorede hver gang, men det er der ikke mange i verden, der gør, siger Andreas Cornelius.
Næste mulighed for at genoptage jagten på Superligaens topscorertitel kommer søndag, hvor FC København hjemme møder AaB.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde