Cornelius til FCK: Fortjener mere i løn
Den 19-årige FC København-angriber Andreas Cornelius forstår godt sin klubs sportsdirektør, Carsten V. Jensen, når denne siger, at kontrakten med teenageren skal forlænges.
- Det er klart, at når de har en spiller, der præsterer, så vil de gerne have en lang kontrakt, især når jeg er ung. Så jo, det er logisk, og det er rart, at han har den holdning, siger Cornelius, der søndag endnu engang sit værd.
Her scorede han de to første mål i FCK's 5-0-sejr over Silkeborg i Superligaen.
Cornelius har en kontrakt frem til sommeren 2015, men efter sit gennembrud i denne sæson kræver det formentlig en pæn lønforhøjelse, hvis kontrakten skal forlænges.
- Det er naturligt, at jeg har fortjent mere, men jeg vil ikke stå her og diskutere, hvor meget jeg skal have, siger Cornelius, som antyder, at en forlængelse bestemt ligger i kortene:
- Det kommer an på, om det er det rigtige. Jeg føler mig som FCK-spiller og er glad for at være her. Jeg tænker ikke på andet lige nu. Vi skal være enige og alle skal være glade. Bliver vi det, ville det være fantastisk, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned