Cornelius udgår med brækket ankel i FCK-kamp
FC Københavns Andreas Cornelius transporteres fra banen efter han pådrog sig en slem ankelskade, mandag aften i superligakampen på Mascot Park i Silkeborg. Foto: Ernst van Norde/POLFOTO
Ernst van Norde/POLFOTO
Andreas Cornelius brækkede anklen og måtte udgå af mandagens kamp i Alka Superligaen mod Silkeborg.
FC København må undvære angriberen Andreas Cornelius i et godt stykke tid.
Mandag aften udgik Cornelius med en brækket ankel, efter at han blev tacklet af Silkeborgs forsvarsspiller Dennis Flinta efter en halv times spil.
Cornelius' venstre ankel blev slemt forvredet i situationen, og U21-landsholdsspilleren blev kort efter transporteret fra banen liggende i store smerter på en båre.
FC København oplyste på Twitter, at Cornelius har brækket anklen og nu modtager behandling på sygehuset.
- Corner har brækket anklen, men det nærmere omfang af skaden og dens varighed kendes ikke endnu, siger FCK's klublæge Anders Boesen.
FCK-manager Ståle Solbakken skiftede Danny Amankwaa ind i stedet for Cornelius, som samtidig blev klappet fra banen af både Silkeborg- og FCK-tilskuerne.
- Det var forfærdeligt at se på. Det er synd for FCK, men det er allermest synd for Andreas, der har lang vej foran sig nu, siger FCK-manager Ståle Solbakken til TV3 Sport 1.
Der var straks flere reaktioner på de sociale medier efter den grimme episode.
- Kan det passe, at Flinta ikke fik gult? Den var jo mørkerød!!!! Fik ondt i foden bare ved at kigge på det! skriver Sønderjyskes Tommy Bechmann på Twitter.
Det stod 0-0, da Cornelius blev skadet. Men kort efter udskiftningen scorede FCK to gange - først ved Christian Poulsen og siden Youssef Toutouh.
- Det så forfærdeligt ud. Det var slemt og virkelig dramatisk, siger 1-0-målscoreren Christian Poulsen til TV3 Sport 1.
I værste fald kan sæsonen være overstået for Cornelius, som ellers står foran at skulle spille U21-EM i Tjekkiet i maj.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde