Corona får Kina til at trække sig fra Swiss Open
Hverken Chen Yu Fei eller andre af hendes kinesiske landsmænd kommer i aktion i Basel i denne uge. Foto: Rui Vieira/Ritzau Scanpix
Rui Vieira/Ritzau Scanpix
Samtlige kinesiske spillere har trukket sig fra Swiss Open, da der var opstået smitte blandt spillerne.
Et kig på deltagerlisten til denne uges Swiss Open i badminton afslører, at der ikke er en eneste deltager fra Kina med længere.
Coronasmitte blandt nogle spillere samt skader har fået den stolte badmintonnation til kollektivt at trække sig fra Super 300-turneringen i Basel.
Det oplyser Det Internationale Badmintonforbund (BWF) tirsdag ifølge Reuters.
- Det kinesiske forbund opdagede nogle coronatilfælde og flere skader blandt spillerne, lyder det BWF.
- Med henvisning til sikkerheden og sundheden for alle deltagerne ved turneringen, har Team China trukket alle sine spillere fra Swiss Open.
Kina havde det topseedede par i både damedouble og mixeddouble i turneringen, mens også Chen Yu Fei var topseedet i damesingle.
Kina er historiens mest vindende badmintonnation ved OL, men kommer lige fra et skuffende All England. Her blev det ikke til en eneste titel i de fem kategorier for kineserne.
Danmarks triumfator i Birmingham, Viktor Axelsen, er topseedet i herresingle i Schweiz. Landsmand Anders Antonsen er andenseedet.
Super 300 er det næstlaveste turneringsniveau på World Touren i Badminton.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde