Corona får Vingegaards hold til at trække sig i Schweiz
Team Jumbo-Visma forlader Schweiz Rundt på grund af coronasmitte på holdet.
Cykelholdet Jumbo-Visma stiller ikke til start sammen med de øvrige på torsdagens 5. etape i Schweiz Rundt.
Hele holdet trækker sig, da der er coronasmitte på holdet, oplyser Jumbo-Visma på Twitter.
Holdets danske Tour de France-håb, Jonas Vingegaard, er ikke med på holdet i Schweiz Rundt.
- Team Jumbo-Visma stiller ikke op til starten af 5. etape af Schweiz Rundt i dag.
- På trods af alle forholdsregler har corona sneget sig ind på holdet igen, lyder det fra holdet på Twitter.
Holdet afslører ikke, hvem der er smittet på holdet.
Uanset er det en dårlig optakt til Tour de France, der begynder i Danmark om 15 dage.
For nuværende har det dog ingen konsekvenser, lyder det.
- Foreløbig har situationen ingen konsekvenser for Tour de France-shortlisten, selv om vi må vente og se, hvad der sker de næste par dage, skriver holdet på sin hjemmeside.
Holdet coronatester sine ryttere og ansatte hver dag, så eventuelt nye smittede kan blive isoleret hurtigst muligt.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned