Corona rammer dansk atletikhold kort før VM i USA
Diskoskasteren Lisa Brix Pedersen er testet positiv for coronavirus kort før VM i atletik. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
En af de danske atleter og en fra staben er ramt af coronavirus kort før VM i Oregon, der indledes på fredag.
VM i atletik indledes fredag, men få dage før er en af de danske udøvere testet positiv for coronavirus. Det drejer sig om diskoskasteren Lisa Brix Pedersen.
Også en person i den danske stab er testet positiv for corona. Det oplyser Dansk Atletik på sin hjemmeside.
- Ud over Lisa er også en i den danske stab testet positiv, og begge er anbragt i isolation. De har det efter omstændighederne godt.
- Der er iværksat foranstaltninger med det formål at begrænse yderligere smitte i truppen, skriver forbundet på sin hjemmeside.
Inden VM-starten er det danske hold samlet i San Francisco, hvor atleterne forbereder sig og bliver testet.
Lisa Brix Pedersen, der er dansk rekordholder i diskoskast, står foran sit første internationale mesterskab. Hun blev testet positiv for corona ved en rutinetest i San Francisco.
Det er på mandag, at Lisa Brix Pedersen for første gang efter planen skal i aktion ved VM i Oregon, men hendes start er nu truet.
Dansk Atletik oplyser desuden, at man er i dialog med World Athletics for at afdække muligheder og begrænsninger.
Atletik-VM løber fra 15. til 25. juli i Eugene i Oregon.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde