Coronakrise sender Brøndby-spillere 20 procent ned i løn
Brøndby spillede sin seneste kamp 8. marts, inden coronapandemien satte Superligaen på standby. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Spillere og ledelsen i Brøndby har valgt at gå 20 procent ned i løn for at hjælpe klubben gennem coronakrisen.
Superligaspillerne i Brøndby kan se frem til lavere tal på lønsedlen i tre måneder.
Spillerne har sammen med ledelsen valgt at gå 20 procent ned i løn for at hjælpe klubben økonomisk igennem coronakrisen.
Det skriver Brøndby på sin hjemmeside.
- Myndighedernes nedlukning af det danske samfund for at mindske smittespredningen af Covid-19 har ramt dansk fodbold hårdt, og situationen er alvorlig.
- Det gælder også i Brøndby IF, hvor de manglende indtægter uge efter uge kan mærkes, står der på hjemmesiden.
Brøndby hjemsendte størstedelen af klubbens administrative medarbejdere i marts, efter at al fodbold i Danmark var blevet suspenderet på ubestemt tid.
Medarbejderne får fuld løn med hjælp fra regeringens hjælpepakker.
Med lønreduktionen følger Brøndby eksemplet i FC København, der 31. marts meldte ud, at den sportslige ledelse, trænerstaben samt alle spillerne i klubben gik 20 procent ned i løn i foreløbig to måneder som følge af coronakrisen.
Det glæder Brøndbys administrerende direktør Ole Palmå, at spillerne og ledelsen står sammen i den svære tid.
- Denne lønreduktion viser det store fællesskab, der er internt og den store ansvarlighed, der er i organisationen, siger han til hjemmesiden.
Brøndby ligger på fjerdepladsen i Superligaen med 39 point for 24 kampe.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker