Coronapandemi sætter en stopper for U20-VM i fodbold
De unge fodboldtalenter får ikke lov til at boltre sig ved U20-VM til næste år. Her ses Malis Boubacar Konte juble ved U20-VM i 2019, der blev afviklet i Polen. U20-VM er udskudt fra 2021 til 2023. Foto: Agencja Gazeta/Reuters
Agencja Gazeta/Reuters
Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) udsætter herrernes U20- og U17-VM på grund af coronapandemien.
Fodboldens stjerneskud må vente med at vise sig frem på den internationale scene.
I 2021 er både U17- og U20-VM i fodbold aflyst på grund af udfordringerne med coronapandemien. Mesterskaberne er udsat til 2023.
Det oplyser Det Internationale Fodboldforbund, Fifa, på sin hjemmeside.
Indonesien, som skulle have været vært for U20-VM i maj og juni næste år, får i stedet lov til at afholde mesterskabet i 2023.
Peru afholder ligeledes U17-VM i 2023 i stedet for næste år.
- Coronapandemien fortsætter med at skabe udfordringer for arrangørerne af internationale sportsbegivenheder, og der er fortsat restriktioner på internationale rejser.
- Det er blevet tydeligt, at situationen globalt set ikke har normaliseret sig nok, skriver Fifa.
I 2019 blev U20-VM afviklet i Polen. Ukraine vandt finalen med 3-1 over Sydkorea ved den lejlighed.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet