Coronaramt City-stjerne misser EM for Portugal
João Cancelo er ude af EM, før slutrunden begyndte for Portugals vedkommende. Foto: Bernadett Szabo/Reuters
Bernadett Szabo/Reuters
João Cancelo er ude af EM efter en positiv coronatest. Diogo Dalot erstatter ham i Portugals trup.
Portugals fodboldlandshold er blevet ramt af et coronatilfælde inden holdets første kamp ved EM-slutrunden mod Ungarn på tirsdag.
Manchester City-backen João Cancelo er således testet positiv for virusset og misser derfor slutrunden.
I stedet indkaldes AC Milan-spilleren Diogo Dalot, meddeler det portugisiske fodboldforbund søndag.
Det oplyser samtidig, at den resterende del af truppen er testet negativ.
Cancelo stod for både et mål og en assist, da Portugal i den sidste test før EM slog Israel med 4-0.
Portugal mødte også Spanien i en testkamp op til EM, og netop Spanien har også været ramt af coronavirus, da Sergio Busquets og Diego Llorente er blevet testet positive.
Ud over Ungarn er Portugal i gruppe med Frankrig og Tyskland ved EM.
Portugal er forsvarende europamester efter triumfen i 2016.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned